Jeg kan ikke lide mit ansigt!
Jeg hader at blive fotograferet, jeg er overhovedet ikke fotogen – jeg ligner en hat på billeder og så kan jeg i øvrigt ikke lide mit ansigt.
Hvis du nogensinde har sagt eller tænkt nogle af de her ting, så skal du virkeligt høre godt efter nu. 99% af alle jeg har skudt, siger de her ting. Det er meget sjældent at nogen siger de elsker at blive fotograferet – eller at de er super-fotogene. Dét de fleste mennesker mener, når de siger at de ikke er fotogene, det er at de aldrig har haft en god oplevelse med at blive fotograferet og det kan direkte ses på deres billeder – og det har gentaget sig igen og igen i en eller anden dødsspiral, indtil de bare har resigneret og sagt”fotos er bare ikke mig”. Det er typisk også de mennesker, som har et enkelt billede af sig selv, som de godt kan lide og det er ofte taget i en eller anden social sammenhæng, hvor de var afslappede og måske ikke vidste at nogen pegede et kamera mod dem - eller måske var der alkohol involveret. Det givetvis et super billede, men vinglas eller skibriller gør bare ikke noget godt for din professionelle fremtoning medmindre du er bartender eller skibums. Nå, men det var en lang smøre om din oplevelse af at blive fotografet og meget lidt om, hvordan vi løser det. Det korte svar er, at det er noget vi skaber sammen. Jeg har en bundsolid værktøjskasse, masser af empati, erfaring og viden om æstetik og ikke mindst teknisk viden. Intet af det jeg kan, er noget værd uden dig. Billedet er af dig og det kræver også noget af dig. Et godt resultat kræver nemlig at du er åben overfor at det gode billede muligvis er en proces, hvor du først skal aflære dine dårlige erfaringer og se du faktisk kan se helt hæderlig ud på et billede. Det kræver at du har tillid til mig og det jeg kan – og den tillid kommer først når vi går igang.
Men ser jeg ikke ud som jeg gør? Altså du kan jo ligesom ikke give mig et andet ansigt.
Nej det kan jeg ikke – og det vil jeg heller ikke. Men du har formentligt nogle vinkler som fungerer bedre end andre – vi starter med at finde dem, lave det rigtige lys op dem og så er vores næste mål at skabe et udtryk der passer til hvordan du gerne vil præsentere dig selv. ”Men jeg ved sgudda ikke, hvordan jeg skal se ud, Jonas!” Du ved nok mere end du selv tror når det kommer til stykket! De fleste nikker genkendende til at de gerne vil udstråle selvtillid og være imødekommende. De færreste vil se arrogante ud – selvom det også forekommer og det kan være helt ok i visse brancher. Nogle vil ikke være for smilende, andre vil gerne nedtone et hårdt image. Det vidunderlige er. at det alt sammen er udtryk, som du styrer med muskler i dit ansigt og hele sessionen er egentligt en proces, hvor jeg guider dig i den rigtige retning og så saboterer dig når du bliver for kunstig eller for stiv. Og så har vi det bare sjovt imens. Det sidste er vigtigt.
Men det lyder bare helt vildt opstillet det der!
Ja, og det er faktisk den største faldgrube i at lave den slags billeder – det handler om at have de kritiske øjne på når vi evaluerer de billeder vi laver, mens vi laver dem. Selvom det er opstillet, så kan det godt se naturligt ud – de to ting udelukker ikke hinanden, men det kræver at vi har et øje for det.
Hvorfor skal jeg have et godt headshot Jonas? Det er sgudda for overfladisk at gå op i…
Ja det er i hvert fald en holdning der lever derude – det er lidt jantelov over at præsentere sig lidt for flot og det er en meget dansk tendens. Det bliver også lidt en bekvem undskyldning for alle de dårlige erfaringer, som man kan have, hvis man ikke føler man er særligt fotogen. Men hvis du nogensinde har siddet og fedtet med formuleringer i dit cv, så er du alligevel ikke helt ligeglad med hvordan du præsenterer dig. Eller du har lagt et minimum af overvejelse bag dine ord til et møde eller bag din påklædning på en given dag. Ligesom du formentligt har en morgentoilette, hvor du enten lægger en pæn make-up eller barberer dig. Kan du se hvor jeg vil hen? Du er slet ikke ligeglad og du vil formentligt nikke genkendende til at du skjult har tænkt at andre godtnok ser gode og kompetente ud på deres billeder. Måske har du ligefrem følt dig intimideret af andre alene på baggrund af deres billede – kun for at blive overrasket da du mødte dem. Et godt billede er et ekstremt stærkt redskab til at skabe en visuel kongruens imellem hvordan du gerne vil fremstå – og hvordan du bliver opfattet. Det kan også være det modsatte. Det jeg kan fortælle dig, det er at når du først har et billede af dig selv, som du føler repræsenterer dig flot, så kommer du igen om et par år. Det er stærkt vanedannende at have et billede af sig selv, som man ikke skammer sig over – måske endda er man endda lidt stolt af det. Det er en ok følelse.
Du lyder altså lidt terapeut-agtig…
Ja, det er heller ikke nødvendigvis helt ved siden af. Jeg er ikke psykolog eller terapeut, men hvis du kommer med et selvbillede, som gør det svært at komme i mål med et godt billede, så går jeg i dialog med det selvbillede og viser dig, at vi godt kan lave noget fedt med dig. Det er slet ikke unormalt at et shoot med mig, giver folk optur på fordi de for første gang ser et billede af sig selv, som de virkeligt kan lide. Jeg kommer aldrig til at spørge dig om hvordan dit selvbillede er, men jeg kører sessionen som en proces, hvor jeg fornemmer dig og hvad du kan lide - jeg prøver ting af og beder om din mening og gradvist, så sporer jeg mig ind på dig - og så prøver jeg at udfordre dig der hvor jeg mener, at du skal udfordres.
Det lyder simpelthen for weird det der! Du skal overhovedet ikke blande dig i mit selvbillede
Det er så afgjort ok at have det sådan - og det gør jeg heller ikke med mindre at det står i vejen for et godt billede. Hvis det gør det, så kan jeg ikke lade være med at udfordre dig for at lave det billede, som jeg tror du har potentiale til. Jeg arbejder for dig og går målrettet efter at repræsentere dig bedst muligt - også når dit selvbillede står i vejen. Men det er ikke sikkert at jeg er noget for dig, hvis du kan mærke at det hele stritter på dig nu.
Nå men det lyder måske egentligt meget ok, men hvad gør jeg så?
1. Du booker en tid hos mig og 2. du læser min guide til hvad du kan gøre på forhånd
Jeg syntes du er lidt dyr, jeg kender mange der gør det til under det halve
Der er rigtigt mange dygtige fotografer derude, der er billigere - og hvis du kan lide deres arbejde, så skal du bare fyre den af med dem. Jeg har specialiseret mig i netop det her og min pris afspejler hvor meget tid jeg har investeret i det og de resultater jeg vil stå på mål for at lave. Mine billeder er meget mere end bare at dreje en lampe henimod dig og trykke på en udløser. Det er faktisk det mindste af det hele.
Men du gør det da billigere på firma-shoots?
Ja, jeg har en anden prissætning når jeg er hyret ind af virksomheder til at skyde mange mennesker i en køre – men det er også et produkt, hvor jeg ikke yder ret meget coaching af den enkelte og resultatet er som det kan blive på 10 minutter. Min timepris er sådan set billigere på et solo-shoot.
Kan jeg så ikke komme med nogle venner og så giver du os den samme pris som på firma-shoots?
Jeg vil meget gerne give et tilbud på et gruppe-shoot på mere end 5 mennesker i mit studie eller en lokation som I kan disponere over. Men for din egen skyld, så overvej om du ikke hellere vil betale lidt ekstra for noget som du ved du bliver glad for.